For 3 år i træk har vi smøget ærmerne op og inviteret samtlige 4. klasser fra alle kommune- og friskoler i Vesthimmerland. Foreløbig har 8 klasser fra fem forskellige skole tilmeldt sig en festlig fiskedag ved Farsø Sø. Både de mange elever og deres lærere er begejstrede for vort initiativ og der er praktisk talt fangstgaranti til alle deltagere på grund af søens enorme bestand af skaller.
Skolefiskeriet er i øvrigt stærkt på vej til at toppe Vesthimmerland på landkortet. – Det vender vi tilbage til!
PS. Fotoet med den grønne baggrund er 4 A fra Aars skole og det andet billede viser elever fra Vilsted friskole.