DSC2433

Lystfiskeriets Dag holdt vellykket flyttedag

Efter 16 gode år med Lystfiskeriets Dag ved Gunderup Fiskesø med flot opbakning fra ejerne, Lene og Karl Emil, besluttede vi at prøve noget nyt, nu hvor fiskesøerne har fået nye forpagtere.

Det var derfor oplagt at flytte denne særlige dag til lille, smukke og fiskerige Farsø Sø – stadig med ”Familiefiskeri” som tema samt med fangstgaranti til alle!

Tilslutningen til arrangementet var da også større end set i adskillige år med 11 børn og samme antal voksne pårørende.

Vejret var tilmed tørt og sommerligt med en let, lun brise – og skallerne var i bidehumør.

Bastian blev dagens storfanger med 47 skaller, mens lillesøster Caroline brillerede med 44 skaller – plus en håndfuld sortstribede aborrer til de to skrappe søskende. Alt i alt blev søen befriet for mindst 300 skaller og en del aborrer blev genudsat.

Der var fangst til alle deltagere. Altså en fed fiskedag med hyggeligt samvær og højt humør - som du kan læse meget mere om i Cindys store, flotte artikel i Farsø Avis

Og så kan du læse om vor vellykkede hornfisketur på vor facebook-side ”Trend å Juniorafdelingen” - og husk at vi byder sommeren velkommen med næste fisketur lørdag d. 3. juni, hvor det gælder karperne i Fjelsø Sø.