DSC1844

Fiske-kursus ved Fiskegårdens P&T

Lørdag 18/6: Fiske-kursus ved Fiskegårdens P&T

Vor nye med-instruktør, Heidi, har stor erfaring  med P&T-fiskeri, og hun er derfor meget skrap til at fange put-ørreder – især med Powerbait. Så det var oplagt at bede hende stå for et 3 timers junior-kursus ved Fiskegårdens P&T, og de tre ivrige fiske-søskende Camilla, Sebastian og Benjamin tilmeldte sig hurtigt turen sammen med Bastian og Mikkel og et par voksne.

Heidi instruerede dem i at rigge grejet til, forme Powerbait og ikke mindst i den rigtige fisketeknik. Samtidig var vi heldige med letskyet, tempereret sommervejr, og Niels havde sat en masse fisk ud i dagens anledning.

Alle juniorerne fik da også fisk med hjem og Camilla blev dagens storfanger med to fede guldørreder. Men der skal nok et par kurser mere til, før de unge kan følge med Heidi, der fangede mere end de fem juniorer tilsammen.  - Se mere om turen på ”Smoltenes” facebook-side; Trend å Juniorafdeling.

OBS. Havørred-sæsonen i Trend Å står for døren og Emil er gået foran med et godt eksempel: Han har trimmet en fiskesti med foreningens buskrydder op gennem Hesteskoen. Vi håber at andre vil følge Emils positive initiativ og dermed forbedre juniorernes fiskemuligheder ved vor lille, tilgroede å.