Vi lagde op til en flittig weekend. Planen var at gennemføre den udsatte skalletur til hyggelige Farsø Sø om lørdagen og derpå fiske efter aborrer og gedder på store, spændende Glenstrup Sø om søndagen.
Selvom der er fangstgaranti ved Farsø Sø, var der underligt nok kun tilmelding fra trofaste Tina og hendes to drenge – og det endte med, at Sebastian måtte blive hjemme med et akut maveonde. Selvom søvandet stadig var til den lune side efter hedebølgen, var skallerne i godt humør: Tina fik 9 rudskaller, mens Sebastian fangede 11. Den gamle juniorleder fik også 11 skaller og en lille forslugen aborre i tilgift.
Desværre udsatte regn og torden Glenstrup-turen. Vi prøver igen lørdag den 10. september, hvis vejret tillader. Så sæt et stort rødt kryds i kalenderen!