Patrick blev kåret til ”Årets Junior 2018” og han blev begavet med et komplet sæt lækkert fluegrej # 6. Stangen blev skænket at Claus Thomsen fra Trend, mens hjul med flydeline og bagline blev doneret af juniorafdelingen.
Desuden modtog han Per Johannsens særlige indgraverede ”Årets Junior-blink”
Patrick har årets igennem deltaget i næsten alle vore aktiviteter og har vist stor interesse for fiskeriet. Han har også været en rigtig god fiskekammerat over for de andre juniorer i klubben og han er altid parat til at hjælpe de andre og til at give de voksne en hånd med, når der er brug for det.
På weekendturen til Storå i september sidst år mistede han en stor og stærk super-laks på 8-9 kilo efter en lang og dramatisk fight. Netop som laksen var ved at være klar til landing, smuttede spinneren desværre ud af munden på den enorme fisk. Det var en bitter pille at sluge og vi følte alle med Patrick, men han tog det rigtig pænt. Vi håber, at det lykkes ham at lande den næste laks, han kroger – måske på dette års tur til Storå.
Orla