Både geddeturen Bededagsfredag og sildeturen om søndagen havde desværre kun få deltage, selvom det er højsæson for begge arter – desværre, fordi de begge gav fisk. Så Bededagsferien var åbenbart reserveret til andre sysler – konfirmation måske - og derfor ikke åben for fisketure.
Ejerne og Ll. Sjørup Sø havde venligst givet os lov til igen at holde geddepremiere ved deres lille, idylliske sø og Karl, Aksel og deres far, Jesper, var friske til at prøve lykken med Emil som tovholder. Det lykkedes Karl at fange en fin lille gedde, så han blev igen-igen dagens storfanger. (Se også Trend å Juniorafdelingen på facebook)
Søndagens sildetur til Randers Fjord gav til gengæld fisk til alle. Vi ramte den høje vandvending spot on og vi nød det solrige forårsvejr. Fiskeriet var bedre end de foregående år og de fleste sild var tilmed pænt store. Benjamin blev dagens sildekonge med 9 fisk, mens lillebror Sebastian fangede 4. Der var også en sild til mor Tina, da hun lånte en ledig stang og den gamle juniorleder havde 13 blanke sild med hjem.
HUSK: Vi har kysttur efter hornfisk og ørred på lørdag den 15/5 og LYSTFISKERIETS DAG søndag den 21/5 – i år ved Farsø Sø. Det er GRATIS for alle og fortsat med ”familiefiskeri” som tema. I hører nærmere pr. mail i næste uge – men I må meget gerne invitere fiskevenner og pårørende med allerede nu.