Juniorklubben har desværre mistet en del medlemmer under coronaen ligesom mange andre foreninger. Så vi håber at realisere en gammel plan næste år, hvor vi på skift vil invitere alle 4. klasser på kommunens 10-12 skoler på fisketur. Derfor sagde vi straks ja, da vi fik en forespørgsel fra Aars skole om vi ville tage 7 elever fra. 8. AKT-klasse plus 2 lærere - og dagen efter 24 rollinger fra 4. klasse samt 3 lærere – med på fisketur. Farsø Sø var et oplagt mål og vi takkede JA, da kommunen bevilgede de fornødne tilladelser.
Vejret var ganske fint begge dage og især de store elever fandt hurtigt melodien, så vi endte med en samlet fangst på 142 skaller og en enkelt pæn aborre.
De 24 små elever havde kun rådighed over 4 sæt fiskegrej, men Leo Thorup fremtrylle 6 brugbare sæt og jeg supplerede med yderligere 3 sæt, så børnene kunne skiftes til at svinge stængerne og blev i øvrigt placeret to forskellige steder ved søen. To af drengene insisterede på at fiske med spinner – og de blev de eneste, som ikke fik fangst! Det lykkedes alle de øvrige af fange én eller flere skaller, så succesen var hjemme og gav god reklame for fiskeriet som hobby!
Derfor fik vi mere mod på at gå videre med de nævnte planer om at invitere klasser fra alle kommunens skoler fra foråret 2022 og vi fik værdifuld erfaring i, hvordan det skal arrangeres med optimal resultat. Det virker som en oplagt måde at lokke nye medlemmer til juniorafdelingen.
Tekst og foto: Orla