stenalderfiskekroge.jpg

Frivillige søges til eksperiment med stenalderfiskekroge

Stenaldercentret Ertebølle indvier i år en række nye stenalderhytter fra en periode af Danmarks jægerstenalder, Ertebølletiden (5400-3950 f.Kr.). I denne anledning er Stenaldercentret i år vært for ”The European Stone Age Gathering” (Den Europæiske Stenalder Sammenkomst), som foregår fra 8. til 14. juli 2019. I den uge vil de besøgende møde stenaldermennesker og overlevelsesspecialister, som vil vise håndværk og formidle om stenalderen og livet i det vilde. Solveig Chaudesaigues-Clausen, arkæolog, og Werner Pfeifer, stenalderhåndværker, samt frivillige fra stenalderugen, vil udføre stenalderfiskeri med replika af benfiskekroge fra Ertebølletiden. Eksperimentet indskriver sig et større projekt, som også omfatter forsøg på Sjælland.

Vores faste base vil være på Stenaldercentret. Vi vil fiske med replika af flere typer af Ertebølle benfiskekroge:

  • Langs Ertebøllekysten i Limfjorden. Parallelt til Stenaldersammenkomsten vil vi fiske på stranden ved siden af museet. Der kunne være mulighed for formidling af stenalder og moderne fiskeri til strandbesøgende.
  • En dag ved Vilsted Sø. Da størstedelen af fiskearterne på køkkenmøddingen ved Ertebølle er ferskvandsfisk, vil vi prøve at fiske efter disse arter med replika af fiskekrogene fundet på Ertebølle køkkenmøddingen.

For at kunne udføre eksperimenterne bedst muligt, har vi brug for et frivilligt samarbejde med en eller flere ledig(e) lokal(e) fisker(e), som har kendskab til fiskeriet i Limfjordsområdet og Vilsted Sø, og som ville være interesseret i at være en del af dette projekt. Da vi ikke er erfarne fiskere, har vi brug for nogle personer, der kan bidrage med kendskab til fiskene, området, vejrforholdene og fangstteknikkerne.

Vores mål er ikke at rekonstruere stenalderfiskeri, men at forstå hvad der helt konkret sker med fiskekrogene under fiskeriet. Vi vil bruge maddinger såsom østers eller muslinger, line af lindebast, men vil også bruge moderne udstyr såsom moderne tråd eller båd.

Der vil være mulighed for uddeling af fiskekroge til de samarbejdende fiskere, som kan prøve dem af og dokumentere fiskeriet over resten af sommeren/tidlig efterår.

Er du interesseret eller har du spørgsmål/forslag? Så kontakt venligst Solveig Chaudesaigues-Clausen, 25347875 eller skriv til solveig.chaudesaigues@gmail.com.

Eksperimentel fiskekrog af ben, med bastline. En knude fra bastlinen er fundet bevaret på en fiskekrog fra Tybrind Vig, Fyn, Ertebølletid.